Bring nyt liv i haven – Økologisk afdrevet næringssubstrat fra champignon produktionen
Udvidet åbningstid fra 16. marts til 11. maj 2024: Åbent for læsning 8.00-14.00
Hver lørdag formiddag har vi åbent for salg af økologisk muld til haven. Du skal ikke lave en aftale på forhånd, men bare komme med din trailer. Vi har åbent hver lørdag fra kl.08-12.
Den økologiske jordforbedring er muld fra champignonproduktionen. Når vi er færdige med at dyrke vores champignon i dyrkningsrummene, bliver næringssubstratet (mulden) varmet op til 70 grader med damp, herefter er det klar til brug i haver og på marker.
Økologisk afdrevet næringssubstrat kan afhentes lørdag formiddag på Tvedemose, Tvedemosevej 2, Snesere, 4750 Lundby. følg skiltene.
Pris for økologisk muld til haven:
200,- kr./m3 (mindste pris). Vægt: ca 600-650 kg/m3- I kan sagtens få mindre læs, dog er prisen den samme.
Betaling: Kontant eller Mobilepay 19 09 79 (Tvedemose Kompost)
Sælges og læsses hver lørdag kl.08-12.00 UPDATE:
Mulden er særdeles velegnet til:
- Ny anlægning af haver
- Jordforbedring af eksisterende haver og urtehaver samt drivhus
- Afdækning i stedet for bark
- Næringstilskud ved potteomplantning
Mulden holder på fugtigheden og giver naturlig næring til jorden. Mulden har en grov og porøs struktur der giver liv og luft i jorden.
Ønsker du at undgå ukrudt ved nyplantning, kan du sprede et 5 cm tyk lag i og omkring plantningen.
Mulden er også velegnet til at fræse i tung, leret eller sandjord. Fræs mulden så langt ned som muligt, for at opnå det bedste resultat.
Når du anvender jordforbedringen fra Tvedemose er det vigtigt at du aldrig planter direkte i mulden, da koncentrationen af næringsstoffer er meget høj, brug derfor max. 30% af den økologiske jordforbedring i opblandingen.
Den økologiske jordforbedring kan blandt andet anvendes som plantemuld, hækmuld, plænemuld og pottemuld. Desuden kan mulden med fordel også anvendes i højbede, i rosenjord eller drivhusblandinger.
Kan afhentes på trailer (min. 1 m3) eller bestilles ved vognmand . Vi bruger bl.a. Jan Themsen i Bårse, som kan køre med max 42 m3. Ring selv og arrangere transporten med Jan på 4064-6731
Hvis der bestilles vognmand, så betales komposten via mobilepay 19 09 79 inden læsning. Transporten afregnes med vognmand.
Der kan sagtens entreres med egen vognmand, som så kan få læs torsdag eller fredag mellem 8-15.00. Vognmanden bedes dog lige kontakte Kirsten på 21 29 86 84 for at melde sin ankomst.
1 m3 vejer ca 600-650 kg.
Gå evt. sammen med naboerne/grundejerforeningerne og bestil et helt læs.
Yderligere information fås på tlf. 21 29 86 84 (Kirsten)
Vi glæder os til at se dig.