Klimaforandringer er formodentlig en af de største udfordringer i nyere tid. Derfor er det rigtig vigtigt for vores virksomhed, at vi optræder bæredygtigt i vores forbrug og produktionsmetoder. Det er en af grundende til, at vi for 10 år siden besluttede, at Tvedemose Champignon skulle lave en produktion uden brug af sprøjtemidler. Vi kan se mange fordele ved bæredygtighed både økonomisk og socialt, og derfor vil vi fortsætte arbejdet fremover.
Det har vi gjort
- Genanvendelse af alt vaskevand i virksomheden. Det bruges til produktion af svampenæringssubstratet.
- Installeret varmepumpe, hvilket har medført en reducering af vores CO2 udslip fra dyrkningsprocessen med 40%.
- Affaldssortering, hvor vi sorterer glas, plastic og pap i virksomheden.
- Organisk affald varmebehandles og spredes på marker sammen med det afdrevet svampenæringssubstrat.
- Lys- og energibesparelse i virksomheden, hvor udskiftning til LED-lys og ændring af adfærd og vaner, har reduceret vores strømforbrug med 10-15%.
- Vi kørte et projekt i samarbejde teknologisk institut fra 2011-2013 om bæredygtighed. Vi følger løbende op på, hvordan vi kan udnytte vores ressourcer mest optimalt i virksomheden.
- Installeret en ammoniakvasker, så udledningen af ammoniak fra produktionen af svampenærings substratet mindskes.
Fremtidig planer
- Vi arbejder med at udnytte flere af vores svampe, som ikke er anvendelige til højkvalitets produkter, til andre formål gennem produktudvikling. Dette skyldes at vi lige nu kasserer 5% af produktionen grundet trykmærker eller andet der kan opleves som kvalitetsforringende.
- Vi arbejder på et projekt, hvor vi kan benytte grundvandskøling i stedet for kølemaskiner.
- Vi vil stille krav til dem, vi køber vores råvarer af, angående deres valg inden for bæredygtighed.
- Vi har igangsat projekt-bæredygtighed, hvilket betyder at vi fokuserer på besparelser indenfor strøm, varme og andre ressourcer. Indtil videre er der fundet besparelser på 30.000 kWh årligt og arbejdet fortsætter.